Faktaboks

Henri Duparc
Født
1848
Død
1933

Henri Duparc, 1848-1933, fransk komponist. Henri Duparc var elev af César Franck og foretog flere rejser til Tyskland, hvor han mødte Richard Wagner.

Henri Duparc var ekstremt selvkritisk, kasserede de fleste af sine værker og holdt i 1885 på grund af en nervelidelse helt op med at komponere. Hans ry skyldes de 16 bevarede sange med klaver (fx L'Invitation au voyage til tekst af Charles Baudelaire, 1870); med deres artistiske finesse, bredspektrede akkordvalg og intime indlevelse i digtenes stemningsverden hører de til det bedste i fransk sangkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig