Helge Kragh

Faktaboks

Helge Kragh
Født
13. februar 1944

Artikelstart

Helge Kragh, f. 13.2.1944, dansk videnskabshistoriker, professor ved Aarhus Universitet 1997. Helge Kragh blev dr.scient. i 1980 på afhandlingen Historiske studier i den nyere atomteoris udvikling og dr.phil. 2007 på afhandlingen Entropy, Cosmos & Creation.

Hans hovedværk, An Introduction to the Historiography of Science (1987), er oversat til spansk (1989) og italiensk (1990). Han har behandlet en række enkeltemner fra kemiens og fysikkens historie, fra oldtidens atomteori til den moderne relativitetsteori og kvantemekanik. I bøgerne I røg og damp (1992) og En nyttig videnskab: Episoder fra den tekniske kemis historie i Danmark (1995, s.m. Hans Jørgen Styhr Petersen) har han behandlet teknikkens historie. Han var en af hovedredaktørerne på storværket Dansk Naturvidenskabs Historie, 1-4 (2005-06).

Helge Kragh mestrer at finde hovedlinjer og paradigmer, og i sin forskning ser han de eksakte videnskabers historie som et samspil mellem alle faktorer i den undersøgte tidsperiode.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig