Hekla, vulkan på Sydisland og den mest kendte islandske vulkan, som med sine 1491 m hæver sig over et ret øde og uvejsomt landskab 110 km øst for Reykjavík.

I middelalderen var Hekla kendt i det meste af Europa som indgangen til Helvede. Med mindst 17 udbrud i historisk tid er Hekla en af Islands mest aktive vulkaner. Ved udbruddene spredes både aske og lava, og omgivelserne er stærkt præget heraf. Ved flere udbrud er marker og vegetationsdækkede områder blevet ødelagt, og kreaturer er døde af vulkanske gasser. De største skader menes at have fundet sted 1104, da egnen Þjórsádalur blev affolket på grund af askeregn fra Hekla. Antagelig blev 15-20 gårde affolket for altid. Siden 1900 har Hekla været i udbrud fire gange uden alvorlige ødelæggelser. Seneste udbrud var i 2000; lavastrømmen bredte sig over 18 km2, men hverken veje eller bebyggelse var truet. Udbruddet bekræftede erfaringen, at Hekla har udbrud ca. hvert tiende år.

Geologi

Hekla er en stratovulkan, opbygget over et ca. 40 km langt spaltesystem. Spalterne er en del af den aktive spredningszone mellem Den Europæiske og Den Amerikanske Plade, som kan følges gennem hele Atlanterhavet. Spredningen foregår med en hastighed på ca. 2 cm om året, og fra spalterne trænger lava op til overfladen. Se også pladetektonik.

De ældste kendte lag af vulkansk aske fra Hekla er kun 6600 år gamle, og lavaerne i den nuværende aktive zone er dannet inden for de seneste 700.000 år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig