Faktaboks

Hedvig Charlotta Nordenflycht
Født
28. november 1718
Død
28. juni 1763
Nordenflycht
Hedvig Charlotta Nordenflycht. Samtidigt portræt.
Af /Sveriges Nationalmuseum.
Licens: CC PDM

Hedvig Charlotta Nordenflycht var en svensk forfatter. Hun levede i årene 1744-1750 af at udgive lejlighedspoesi i årbogen Qwinligit tankespel og var fra 1753 midtpunktet i foreningen Tankebyggarorden, som svenske skribenter dannede inspireret af fransk oplysningsfilosofi. Hendes betydeligste litterære indsats blev en række usædvanlig personlige kærlighedsdigte, Den sörgande turtur-dufwan (1743), om sorgen over ægtemandens tidlige død, og Öfver en Hyacint og Hildur och Adil, om den unge elsker, hun måtte opgive, samt det selvbiografiske udkast Brev til A.A. von Stiernman (1745, udgivet 1763) om hendes sjælelige udvikling. Hun forenede ligesom Rousseau følsomhed og rationalisme, men tog kraftigt til genmæle mod hans kvindesyn i Fruentimrets försvar (1761).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig