Harpokrates. Louvre.
Harpokrates. Fingeren ved munden forstod mange i hellenistisk-romersk tid som en mysteriekults påbud om tavshed. I klassisk egyptisk kunst var det blot den konventionelle fremstilling af et barn (suttende på fingeren).
På hovedet bærer han den egyptiske faraos dobbeltkrone mellem to lotusknopper, der symboliserer det nye liv.
Terracotta. Musée du Louvre.
Harpokrates. Louvre.
Af .
Licens: CC BY 3.0

Harpokrates er en egyptisk barnegud, der fik særlig stor betydning i hellenistisk-romersk tid. Som søn af Osiris og Isis var Horus den retmæssige arving til Egyptens trone, og enhver farao kaldte sig faktisk Horus og gjaldt for en levende gud på Jorden.

Faktaboks

Etymologi

Harpokrates er græsk tillempet udtale af egyptisk Hor-pe-khrod, 'Horusbarnet'.

Den ganske unge tronfølger, Horusbarnet, blev afbildet med Øvre- og Nedreegyptens dobbelte krone på hovedet. Han var fremtidens håb om guddommelig tilstedeværelse i landet. Man forbandt ham også med frugtbarhed og fødevarer.

De meget talrige små terrakottafigurer af Harpokrates fremhæver hans barnlighed. Efter egyptisk skik vises han med en finger i munden, og i senhellenistisk stil fremtræder han som en buttet dreng, ofte legende med fugle eller småkvæg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig