Harald 1. Hårfager

Harald 1. Hårfager, d. ca. 931, konge af Norge. Da de danske konger hen imod 900 en tid måtte opgive at hævde deres traditionelle magt i Norge, åbnedes der muligheder for lokale høvdinge. Ud fra det vestnorske kystområde søgte Harald at lægge resten af Norge under sig, men nåede næppe på noget tidspunkt at beherske hele landet. Han lod sin søn Håkon opfostre i England hos kong Athelstan, formentlig et udtryk for en politisk alliance mod Danmark.

Harald er i senere historieskrivning fremstillet som Norges egentlige grundlægger, og senere konger er gjort til hans efterkommere. Dette regnes nu for en konstruktion af 1200-t.s historikere, og Norges samling anses først for gennemført i 1000-t. Se Slaget i Slaget i Hafrsfjord.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig