Hans Vredeman de Vries, 1527-1606, nederlandsk arkitekt og ornamenttegner. Hans Vredeman de Vries blev særlig kendt for sine tegninger af arkitektoniske detaljer, ornamenter og dekorationer, der blev udgivet i mønsterbøger og fik indflydelse på nordeuropæisk renæssancestil, præget af især Cornelis Floris. Også for møbel- og havekunsten fik han betydning.