Faktaboks

Hans Tegner
Født
1853
Død
1932

Hans Tegner. Foto: N. Sievertsen, 1876.

.

Hans Tegner, 1853-1932, dansk tegner, uddannet som litograf og på Kunstakademiet 1869-79.

Hans Tegners hovedværk er illustrationerne til jubeludgaven af Holbergs komedier, 1-3 (1883-88). De blev udført med grundige studier i Holbergtidens arkitektur, møbler, dragter m.m., en indsats, der førte til hans virksomhed inden for kunsthåndværk og -industri, bl.a. som leder af Kunstindustrimuseets Kunsthåndværkerskole 1901-17 og kunstnerisk leder af Bing & Grøndahl 1907-32.

Blandt Hans Tegners øvrige bogillustrationer er verdensudgaven af H.C. Andersens eventyr (1900); desuden tegnede han frimærker og den første danske femkroneseddel (1898) samt udstyr og bind til en lang række bøger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig