Hans Nikolaj Hansen

Faktaboks

Hans Nikolaj Hansen
Født
15. maj 1853
Død
14. marts 1923

Hans Nikolaj Hansen. Fotografi med signaturen HNH. Foto: Budtz Müller & Co.

.

Hans Nikolaj Hansen Kvinder på heden, 1881. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Hans Nikolaj Hansen Genforeningsbilledet, maleri; 1921. Frederiksborgmuseet. Christian 10. indledte festlighederne ved at ride over den gamle grænse ved Frederikshøj nord for Christiansfeld. For at opfylde en sønderjysk spådom valgte kongen en hvid hest til ridtet. Kort efter tog han en lille pige op til sig. For deltagerne stod begivenheden i eventyrets glans; Hans Nikolaj Hansen har i sit maleri idealiseret situationen til det glansbilledagtige.

.

Artikelstart

Hans Nikolaj Hansen var en dansk tegner, maler og grafiker. Han blev uddannet på Kunstakademiet i 1872-1876, i Paris hos Léon Bonnat i 1877-1879 og hos Puvis de Chavannes i 1890-1891.

Hansen tog afsæt i realismen omkring Georg Brandes som medlem af foreningen Bogstaveligheden, men allerede hans realistiske hovedværker som Pigen på kirkegården (1880, Glyptoteket, deponeret på Vejen Kunstmuseum) og Kvinder på heden (1881, Statens Museum for Kunst) peger frem mod den symbolisme, der især kom til at udfolde sig i hans tegninger og raderinger.

Blandt hans historiemalerier er Genforeningsbilledet fra 1921 (Frederiksborgmuseet). Han har illustreret værker af bl.a. Holberg, Shakespeare, Oehlenschläger og Dumas.

Hans Nikolaj Hansen assisterede som raderer Carl Bloch i 1885-1886 og videreuddannede sig i Berlin i 1899. I talrige raderinger spændte hans motivkreds fra det enkle, fornemme portræt (fx af faderen) over naturberuste skildringer til den mest pågående tyskprægede nyromantik, ofte i store, bredt udførte, effektfulde blade. Han modtog i 1910 Eckersbergs Medalje for sine raderinger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig