Hals Barre, sandbanke ved Limfjordens udløb i Kattegat. Hals Barre har form som et delta, der skyder sig 4 km ud fra kysten med dybder på 2-3 m og vanskeliggør Limfjordens besejling. Den er dannet ved sandvandring langs Himmerlands og Vendsyssels fladkyst. Langerak forgrener sig over Hals Barre i tre løb, Egens Dyb, Vejdyb og Hådyb, der tidligere alle var blokeret af Hals Barres sandmasser, kronet af Nordmandshages og Korsholms strandvolde.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kommer efter Hals i Vendsyssel og barre 'sandbanke'.

I 1883 begyndte Aalborg Havn at gennemgrave banken, først til 41/2 m, i 1898 til 61/2 m; den nuværende uddybning er 91/2 m, og selvom sejlrenden delvis er selvrensende, fjernes årligt ca. 40.000 m3 sand. Løbet markeres af Hals Barre Fyr og talrige afmærkninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig