Faktaboks

H.R. Hiort-Lorenzen

Hans Rudolf Hiort-Lorenzen

Født
16. august 1832
Død
14. juni 1917

H.R. Hiort-Lorenzen var en dansk journalist og genealog; søn af politikeren Peter Hiort Lorenzen.

Efter en tid som embedsmand i Sydslesvig overtog Hiort-Lorenzen i 1868 det dansksindede dagblad Dannevirke i Haderslev, men pga. konflikter med de preussiske myndigheder flyttede han i 1877 til København, hvor han blev redaktør af Nationaltidende. Efter en politisk strid i 1893 i partiet Højre afgav han posten og blev året efter stiftsskriver i Roskilde. Hiort-Lorenzen var desuden en betydelig genealog; i 1884 grundlagde han og A. Thiset Danmarks Adels Aarbog, og indtil 1917 redigerede han præsenslisterne. Sammen med Sofus Elvius udgav han Danske patriciske Slægter (1891) og sammen med Th. Hauch-Fausbøll Patriciske Slægter, 2-3 (1911-15).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig