H.C. Toft, Hans Carl Toft, 7.1.1914-29.9.2001, dansk politiker; far til Hans Toft. H.C. Toft, der var skov- og landbrugsuddannet, var tidligt aktiv i Konservativ Ungdom og ledede under besættelsen 1940-45 modstandsbevægelsen i Sydthy. Han var MF for Det Konservative Folkeparti 1957-75 og indenrigsminister i RKV-regeringen 1969-71.