Hans Toft er en dansk politiker; søn af H.C. Toft. Han var borgmester i Gentofte Kommune fra 1. april 1993 til 15. maj 2021.
Hans Toft blev cand.jur. i 1976 og fungerede senere som advokat samt havde ledende stillinger inden for erhvervslivet. Han var i perioden 1971-1975 medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti og blev i 1990 valgt til Gentofte Kommunes kommunalbestyrelse.
Fra 1.4.1993 til 15.5.2021 var han borgmester, og han er dermed den længst siddende borgmester i Gentofte Kommunes historie. Hans Toft overlod borgmesterposten til den tidligere håndboldspiller Michael Fenger (f. 1962), der blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i 2009.
Hans Toft har siden 2005 endvidere været regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden. Han blev senest genvalgt ved regionsrådsvalget november 2021, hvor han fik 35.225 personlige stemmer og mere end fordoblede sine personlige stemmer ved valget i 2017.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.