Faktaboks

Gustave Charpentier
Født
1860
Død
1956

Gustave Charpentier, 1860-1956, fransk komponist, elev af Jules Massenet. Gustave Charpentier modtog Prix de Rome i 1887 og skrev i Rom sine betydeligste værker: orkestersuiten Impressions d'Italie, det symfoniske drama La Vie du poète og første akt af operaen Louise, realistisk "musikalsk roman" til egen libretto, der blev hans største succes, fuldendt og opført i Paris 1900.

Gustave Charpentiers stil, der er påvirket af Hector Berlioz og Charles Gounod, er effektfuld og melodiøs.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig