Gustaf de Laval

Faktaboks

Gustaf de Laval
Født
9. maj 1845
Død
2. februar 1913

Artikelstart

Gustaf de Laval var en svensk ingeniør, opfinder og industrimand, uddannet ved Teknologiska institutet i Stockholm og ved universitetet i Uppsala. Laval opfandt i 1878 metode og maskineri til separering af fløde fra mælk ved centrifugering af mælken. Sammen med landsmanden Oscar Lamm (1848-1930) grundlagde han samme år et firma til fremstilling af mekaniske separatorer; dette omstruktureredes i 1883 til AB Separator, det senere Alfa-Laval AB.

Senere beskæftigede Laval sig med højhastighedsdampturbiner og patenterede i 1883 en turbine med maksimal omløbshastighed på 42.000 o/min.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig