Gunnar Asplund

Gunnar Asplund var en svensk arkitekt. Han var sin periodes mest fremtrædende svenske arkitekt, kendt som den, der gennem sin udformning af Stockholmsudstillingen 1930 banede vejen for funktionalismen i Skandinavien. Han var 1931-1940 professor ved Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stockholm.

Realskolen i Karlshamn viser spændvidden i Asplunds produktion; den er opført 1912-18 i nationalromantisk stil, mens en tilbygning fra 1936 er funktionalistisk.

Før 1930 var Asplund kendt for sine nyklassicistiske bygninger, fx Tinghuset i Sölvesborg, Villa Snellman og Skandiabiografen i Stockholm; det mest monumentale arbejde fra perioden er Stadsbiblioteket i Stockholm (1924-1928), en kvadratisk bygning, i hvis midte der rejser sig et kraftigt rundt tårn med læsesal og bogmagasin. Opbygget af enkle geometriske bygningskroppe er biblioteket beslægtet med den danske arkitekt C.F. Hansens arbejder; begge synes at være inspireret af de franske revolutionsarkitekter.

Blandt Asplunds sene værker vakte udvidelsen af Göteborgs rådhus (konkurrenceprojekt 1913, opført 1935-1937) særlig opmærksomhed ved sin forbilledlige forening af tilbygningens funktionalisme med den ældre bygnings klassicisme.

Skogskyrkogården i Stockholm er nok Gunnar Asplunds mest originale værk. Opgaven fik han sammen med arkitekten Sigurd Lewerentz, efter at de havde vundet en konkurrence 1915, og Asplund opførte bl.a. Skogskapellet (1918-1928) og Skogskrematoriet med tre kapeller (1934-1940). En eksisterende skov er udnyttet som kirkegård; de enkelte gravsteder er ikke markeret, og gravstenene ligger i plan med græs- og skovbund; naturoplevelsen dominerer helheden af bygninger og landskab.