Karlshamn
Af /Riksantikvarieämbetet.
Licens: CC BY 2.5 SE

Karlshamn er en havneby på Blekingekysten i Sydsverige. Den har 20.200 indbyggere (2020).

I den danske tid blev det lille fiskerleje Bodekull en vigtig handelsplads, bl.a. for hollandske købmænd. Efter 1658 blev den af Karl 10. Gustav udset til at være flådebase med skibsværft, men det blev Karlskrona 50 km længere østpå, som blev flådeby. I stedet fik byen en alsidig erhvervsudvikling, baseret på lokale resurser; mest kendt er fremstillingen af brændevin, frem for alt punchen.

Byens havn er stadigvæk en af Sveriges største, dybeste og mest moderne havne. Karlshamn er vokset sammen med Asarum mod nord; her findes bygdemuseet Stenbackagården.

Karlshamn spillede en central rolle under de store emigrationsbølger i 1800-tallet som beskrevet i Vilhelm Mobergs romaner; et monument ved kysten minder om den tid. De mange øer i Karlshamn skærgård var ind i 1900-tallet ret tæt beboet; de rummer nu kun sommerhuse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig