musik i oldtidens Grækenland

Seikilos-stelen
En af de få komplette melodier fra oldtidens Grækenland er indhugget i Seikilos-stelen, som kan dateres til ca. 100 e.v.t. Den er fundet nær Tralles i det nuværende Tyrkiet og befinder sig nu på Nationalmuseet i København. Indskriften fortæller, at stelen blev opstillet af Seikilos, sandsynligvis om en kvinde ved navn Euterpe. Teksten lyder: "Så længe du lever, lev synligt! Lad aldrig sorgen få magt over dig! Livet varer kun kort, og tiden kræver sin ret". Melodien er diatonisk og noteret med tegn tilhørende den joniske skala.
Seikilos-stelen
Af .
Licens: CC BY 2.0

Ordet musik er græsk, og oprindelig betød det ikke blot tonekunst, men omfattede også digtning og dans. Den antikke græske musik kendes fra omtale i litterære kilder, afbildning af musikalske scener, nogle få arkæologiske fund af musikinstrumenter og et begrænset antal melodier nedskrevet med bogstavnotation. Musik indgik som en vigtig del af samfundslivet, fx ved kulthandlinger, fester, teateropførelser, recitation af digte, sportslege, i undervisning, arbejde og krig. Blandt de vigtigste genrer var dithyrambe, der hørte til Dionysoskulten, og paian, der oprindelig havde forbindelse med Apollondyrkelsen.

Musikkens påvirkning af mennesket optog de græske filosoffer meget. Platon skriver i Staten, 3. bog, at visse former for musik er skadelige, mens andre tilskynder til moralsk rigtige handlinger. Læren om musikkens ethos og psykologi udvikledes senere af Aristoteles.

Instrumenter

Til akkompagnement af digte var instrumenter af lyrefamilien de foretrukne. Den egentlige lyra havde et skildpaddeskjold som klanglegeme, hvorimod kitharaen var bygget helt i træ. Disse strengeinstrumenter tilhørte som oftest den kulturelle elite, hvorimod blæseinstrumentet aulos af skalmejefamilien som regel blev betjent af professionelle musikere med lavere social status.

Nodeskrift

Grækerne udviklede senest omkring 300 f.v.t. en nodeskrift, der byggede på det græske alfabet med supplerende rytmetegn. Der kendes lidt over 40 melodier i denne notation, men de fleste er meget fragmentarisk overleveret, og de er alle, måske på nær to fragmenter af musikken til Euripides' tragedier, senere end den klassiske periode. En af de få komplette melodier er indhugget i Seikilos-stelen, som kan dateres til ca. 100 e.v.t. Den blev fundet nær Tralles i det nuværende Tyrkiet og befinder sig nu på Nationalmuseet i København.

Musikteori

Der er overleveret en ret omfangsrig musikteoretisk litteratur fra oldtidens Grækenland. De pythagoræiske filosoffer beskriver først og fremmest de musikalske intervallers proportioner (oktaven som 2:1, kvinten som 3:2 osv.), hvorimod Aristoxenos, som stod nærmere ved den musikalske praksis, ydermere behandler rytme- og kompositionslæren.

Der blev anvendt et stort antal skalaer, tropoi, som hver havde navn efter en græsk folkestamme, dorisk, frygisk, lydisk osv.; betegnelserne er til dels blevet overtaget som navne på kirketonearterne. Traditionelle melodiforløb i en bestemt skala og rytme kaldtes nomoi. Byggestenen i skalasystemet var tetrakordet, et skalaudsnit på fire toner med en ren kvart mellem de to yderste. Da den antikke græske musik anvendte både mikrotoner og forstørrede intervaller, kunne intervalfølgen inden for et tetrakord ikke blot være "diatonisk" (1/2+1+1), men også "kromatisk" (1/2+1/2+11/2) eller "enharmonisk" (1/4+1/4+2); også disse betegnelser er blevet overtaget af den senere musikteori, dog med ændret betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Det klassiske Grækenland

Thomas Heine Nielsen
lektor, ph.d., Københavns Universitet