Faktaboks

Gotthardt Kuehl
Født
28. november 1850, Lübeck, Tyskland
Død
9. januar 1915, Dresden, Tyskland
Das Gartenzimmer, omkring 1897, olie på lærred.
/Galerie Neue Meister, Dresden.

Gotthardt Kuehl var en tysk maler. Efter studier på kunstakademierne i Dresden og München i årene 1867-1870 opholdt Gotthardt Kuehl sig i perioden 1878-1889 i Paris, hvor han først og fremmest blev påvirket af de impressionistiske strømninger.

Fra 1895-1915 var Kuehl professor ved kunstakademiet i Dresden og fik stor betydning som organisator af byens kunstliv.

Gotthardt Kuehl har malet en lang række bybilleder i en kraftig kolorit, ofte konstrueret ved overraskende synsvinkler, foruden genrebilleder i tidens populære blanding af elementer fra hollandske 1600-tals-mestre og fra impressionismen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig