Gloucestershire.

.

Gloucestershire, Gloucs, amt (county) i SV-England på grænsen til Wales, 2653 km2, 597.000 indb. (2011). Amtet deles af Severnflodens løb fra nord mod syd. I den østlige del ligger det 80 km lange Cotswold-højdedrag. Det består af porøse sandsten og er præget af stenskred og erosion. På grænsen til Wales i vest findes Deanskoven (105 km2), hvis jernårer og kul blev udnyttet i århundreder. Sidste kulmine lukkede i 1965. Gloucesterdalen langs med Severnfloden er meget frodig, og et højt mekaniseret landbrug baseret på kvæg og især dyrkning af hvede og byg er en vigtig indtægtskilde for amtet. I den nordøstlige del af amtet er der store frugtplantager.

Gloucester (det administrative center), Cheltenham og til dels Stroud er vigtige handels- og industribyer med elektronik-, kemisk, tekstil- og plastindustri samt produktion af bl.a. skibe og landbrugsmaskiner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig