Germania er den romerske historiker Tacitus' skrift fra år 98 e.v.t. om de germanske folks, dvs. bl.a. "danskernes", geografiske område og livsform.

Ifølge Tacitus er Germanien er et land med råt klima, "et land, det er trist at beskue – medmindre det da er ens fædreland". Han skriver med skrækblandet fascination om den "racerene folkeæt" af barbarer. Bl.a. omtaler han germanernes menneskeofre til guden Mercurius, dvs. til Odin.

I kapitel 40 fortæller han om en kult for en gudinde, som kaldes for Nerthus. Sproghistorisk er navnet Nerthus en germansk (men latiniseret) forløber til navnet på den senere nordiske vanegud Njord, som er far til frugtbarhedsguderne Frej og Freja.

Den seneste udgave af Germania på dansk er fra 1974.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig