Faktaboks

Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff
Født
17. februar 1699
Død
16. september 1753

Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff var en tysk arkitekt. G.W. von Knobelsdorff var knyttet til Frederik 2. den Store af Preussen allerede i kronprinstiden og blev kongens betroede arkitekt for værker som udvidelsen af slottet Charlottenburg (fra 1740) og Operahuset (1741-1743) i Berlin samt for lystslottet Sanssouci i Potsdam (1745-1747, efter kongens skitse) og dettes store parkanlæg.

G.W. von Knobelsdorff arbejdede også med interiørdekorationer og er en hovedeksponent for den såkaldte friedericianske rokoko.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig