Faktaboks

Georg Friedrich Grotefend
Født
9. juni 1775
Død
15. december 1853

Georg Friedrich Grotefend var en tysk filolog. Grotefend havde en levende interesse for de klassiske og orientalske sprog og udgav flere skrifter om disse emner. Han er især kendt for at have lagt grundstenen til kileskriftens tydning.

På grundlag af Carsten Niebuhrs omhyggelige aftegninger af indskrifter i Persepolis lykkedes det Grotefend allerede i 1802 at dechifrere nogle af den oldpersiske kileskrifts 41 tegn. Dermed var begyndelsen gjort også til tydningen af den babyloniske kileskrift.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig