Persepolis

Persepolis er et paladsanlæg fra oldtiden ca. 80 kilometer nordøst for Shiraz i Iran. Persepolis er opført i 500-400-tallet f.v.t. under Dareios 1. og Xerxes med mindre senere tilføjelser.

Anlægget, der ligger på et plateau på østsiden af bjerget Kuh-i Rahmat, havde mere ceremoniel karakter end funktion af permanent residens for achaimenidekongerne. Ad et trappeanlæg i det nordøstlige hjørne kommer man gennem Alle Landes Port til den store audienshal Apadana, der med sine 20 meter i højden knejsede på toppen af en 2,5 meter høj sokkel. På den nordlige og østlige side af Apadana findes trappeanlæg til en porticus med dobbelt søjlerække.

Apadanas tag blev båret af 6×6 store søjler. Bag Apadana ligger talrige mindre, kvadratiske rum omkring et haveanlæg. Den østlige halvdel rummer Sad Satun (Hundredesøjlehallen); taget på det kvadratiske rum blev båret af 10×10 søjler. Foran Sad Satun findes en gård, som man når gennem et stort porttårn. Bag Sad Satun ligger det såkaldte Xerxes' harem. Hele anlægget er befæstet med dobbeltmure på tre sider. Kuh-i Rahmats østside dannede mod vest en naturlig befæstning.

Persepolis var rigt dekoreret med skulpturelt udformede søjlekapitæler og -baser samt relieffer udhugget i kalksten. Bedst kendt er trappeanlæggene med processioner af livgardister, de såkaldte udødelige, og repræsentanter for forskellige folkeslag under achaimenidekongens herredømme samt de store tyr-menneske-skulpturer på østporten. Reliefferne og søjlernes kapitæler har oprindelig været bemalede i stærke farver, og en del formodentlig forgyldt.

Persepolis nedbrændte i 330 f.v.t., da Alexander den Store under sin erobring opholdt sig på stedet. I 1765 besøgte Carsten Niebuhr Persepolis, hvor han med stor nøjagtighed kopierede indskrifterne på marmorvæggene.

Persepolis er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.