Generalife, haveanlæg beliggende på en høj i nærheden af Alhambra i Granada, Spanien. Grundlagt i begyndelsen af 1300-tallet har den centrale gård, Patio de la Acequia, bevaret strukturen i det typiske islamiske haveanlæg.

Faktaboks

Etymologi
Af arabisk jannat al-arif '(byg)mesterens have'.

Formen er smal, rektangulær med en længdegående kanal, der midt på skæres af en tværgående. Herfra udgår et vandingssystem, der overrisler en række blomsterbede og trappepartier. For hver ende af det muromgivne anlæg ligger en pavillonagtig bygning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig