Gandhara, område i det nuv. nordvestlige Pakistan og østlige Afghanistan. Gandhara, der hørte under Perserriget, erobredes i 300-t. f.Kr. af Alexander den Store og blev senere mødested for indisk og græsk kultur. Området var en del af Ashokas indiske storrige i 200-t. f.Kr. og fik en kulturel opblomstring under Kushandynastiet i de første århundreder e.Kr.

Gandhara-kunsten

Gandhara-kunsten, der havde sin blomstringstid i 100-400-t., har spillet en betydelig rolle i den buddhistiske kunsts udviklingshistorie. Med buddhismens udbredelse fra det nordvestlige Indien til Central- og Østasien, med Bamiyan i Afghanistan som en vigtig mellemstation, fulgte Gandhara-kunstens formsprog. Af særlig betydning for udviklingen af den buddhistiske ikonografi er gengivelsen af Buddha i menneskeskikkelse. De ældste kendte statuer og relieffer af Buddha selv stammer fra Gandhara og den samtidige Mathura-skole. I den tidlige buddhistiske kunst fremstillede man Buddha i symbolsk form, fx betegner hjulet igangsættelsen af læren. I Gandhara-kunstens stående Buddhafigurer er en hellenistisk indflydelse åbenbar, mens komposition og ikonografiske detaljer i den siddende, mediterende Buddha er klart indiske.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig