Frisinnede Venstre, norsk politisk parti, stiftet 1909, efter at Venstre var blevet splittet. Partiet havde et nært samarbejde med Høyre og besad statsministerposten med Wollert Konow 1910-12 og Abraham Berge 1923-24. I 1932 skiftede partiet navn til Det frisinnede folkeparti; derefter gik det stærkt tilbage, og i 1936 mistede det samtlige mandater i Stortinget. Partiet blev ikke reorganiseret efter 1945.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.