Faktaboks

Fredrik Rosing Bull
Født
25. december 1882, Oslo, Norge
Død
7. juni 1925, Oslo, Norge

Fredrik Rosing Bull var en norsk pioner inden for hulkortteknik.

I 1919 fik Fredrik Rosing Bull sit første patent på en hulkortmaskine, som arbejdede med forsikringsstatistik og bl.a. blev købt af Hafnia i København.

Efter Bulls død spredtes hans patenter, men de blev i 1931 samlet i et fransk selskab, der i 1933 tog navnet Compagnie des Machines Bull, og hvis hurtige og effektive maskiner fik en betydelig udbredelse. Selskabet har gennemlevet adskillige fusioner og opkøb, men eksisterer nu igen under navnet Bull, som er en verdensomspændede fransk it-virksomhed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig