Fredrik Bajer, 21.4.1837-22.1.1922, dansk politiker. Bajer var officer, men fik sin afsked 1865 og levede derefter som lærer, forfatter og oversætter; i 1867 blev han gift med Matilde Bajer. 1872-95 var han MF for Venstre, valgt i Horsens. Han tilsluttede sig partiets grundtvigske fløj, men nærmede sig senere den radikale. Han fik ingen førende stilling, men ydede en betydelig indsats på det udenrigspolitiske felt, hvor han rejste spørgsmålet om Danmarks neutralitet. Bajer engagerede sig i det danske og internationale fredsarbejde og modtog Nobels Fredspris i 1908 sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson. Bajer var en af kvindesagens pionérer, og især hans indsats gjorde, at loven om gifte kvinders rådighed over egen indkomst 1880 blev en realitet. Bajer var bredt engageret og virkede for indførelse af republik, for skandinavisk samarbejde og for beskyttelse af litterær ejendomsret. Han udfoldede et betydeligt historisk og samfundsfagligt forfatterskab, der på mange områder har beholdt sin værdi. Det er hans fortjeneste, at udenrigspolitik blev en del af Rigsdagens arbejde, og hans synspunkter blev retningsgivende for venstregruppernes holdning frem til 2. Verdenskrig.