Frederik Weilbach, 1863-1937, dansk arkitekturhistoriker; søn af Philip Weilbach. 1889-1913 underviste han som gymnasielærer; i årene derefter fulgte et forfatterskab om dansk arkitektur i 1700-t. med vægten lagt på det offentlige byggeri. Hans hovedværker er Dansk Bygningskunst i det 18. Aarhundrede (1930) samt monografierne Architekten Lauritz de Thurah (1924) og Architekten C.F. Harsdorff (1928).