Freden i Nöteborg var en fredsslutning i 1323 mellem Sverige og det russiske fyrstendømme Novgorod. Den blev undertegnet på fæstningen ved Nöteborg (den nuværende russiske by Sjlisselburg), som ligger på en ø i Ladogasøen.

Faktaboks

Også kendt som

Nöteborg-traktaten

Traktaten afsluttede en krigsperiode, hvor Sverige havde forsøgt at få kontrol over flodvejene til Novgorod gennem Ladogasøen. Nu blev Det Karelske Næs opdelt af en grænse, som i dele af sit forløb forblev Finlands grænse mod Rusland indtil 1940/1944. Mod nord afgrænsede en dobbelt grænse langs de store vandskel en alminding, hvor begge parter, sammen med Norge, forbeholdt sig en traditionel ret til handel med og beskatning af samer. Dette førte især i 1500-tallet til stridigheder mellem Sverige og Rusland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig