Freden i København

Artikelstart

Freden i København, afslutningen den 27.5.1660 på den anden Karl Gustav-krig 1658-60 mellem Danmark og Sverige. Forud for fredsslutningen havde mæglerne, England, Frankrig og Nederlandene, lagt stærkt pres på de to parter (se Haagerkoncerterne).

Danmark-Norge fik bekræftet besiddelsen af Bornholm og tilbagegivet Trondheim len, som var blevet afstået ved Roskildefreden 26.2.1658, og blev desuden frigjort fra enkelte andre bestemmelser. Sverige beholdt Skånelandene og Bohuslän og fik kompensation for tabet af Bornholm i form af skånsk adelsgods, det såkaldte bornholmske vederlag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig