Klädesholmen
Bohuslän. Kystlandskabet præges af en vid skærgård. Fiskerlejet Klädesholmen ligger yderst i skærgården nord for Göteborg.
Klädesholmen
Licens: CC BY NC SA 3.0

Bohuslän er et landskab i Vestsverige ved Skagerrakkysten mellem Göteborg og grænsen til Norge. Området er på 4473 km2 og har 302.328 indbyggere (2018).

Natur

Naturlandskabet er præget af grundfjeldet, gennemsat af sprækker, der ved forskydninger har delt området op i blokke. De markerer sig nu på fastlandet, adskilt af dale, og i den udstrakte skærgård. Istidens gletsjere har kun efterladt sig få spor, men i det efterfølgende ishav aflejredes sand og ler, der som en følge af den senere landhævning ses som terrasser. Området var skovdækket i vikingetiden, men svedje- og græsningsbrug fjernede skoven. Siden bredte lyngen sig, og fyrren indvandrede; denne er i vore dage afløst af granplantager, men landskabet er ret skovfattigt.

Bohuslän har et varieret landskab med bl.a. den store skærgård; klimaet er mildt, og den centrale beliggenhed i forhold til tætbefolkede områder har gjort det til et af Sveriges og Nordeuropas populæreste sommerferieområder, der – hvad de store øer Tjörn og Orust og byen Stenungsund angår – markedsføres som Bästkusten.

Historie

Tanum helleristninger
Helleristningerne i Tanum i det nordlige Bohuslän er på Verdensarvslisten.
Tanum helleristninger
Licens: CC BY NC SA 3.0
Marstrand
Bohuslän har været et grænseland mellem de skandinaviske kongeriger. Efter at Bohuslän blev svensk ved Roskilde-freden i 1658, blev Karlsten fästning anlagt i Marstrand som en grænsebefæstning mod Danmark-Norge.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Man har i Bohuslän fundet et stort antal bebyggelser fra stenalderen og gravfelter med store langdysser og jættestuer. Mod nord findes et område med mere end 1000 helleristningsfelter. Fra ca. 2000 f.v.t. kom landbrug og fiskeri til at præge landskabet, der ligeledes har mange voldanlæg fra folkevandringstiden. Kun seks runesten kendes fra vikingetiden, men bebyggelsesmønstret på den tid kan aflæses af et stort antal stednavne. Oplysninger i frankiske kilder tyder på, at Bohuslän dengang tilhørte danerne; senere kom det under Norge med Kongahelle (det gamle Kungälv) som administrativt centrum. Kristendommen blev langsomt udbredt i løbet af 900- og 1000-tallet, og de første kirker af træ eller sten blev bygget. Fra Harald Hårfagers tid var Bohuslän en del af Norge.

I højmiddelalderen var Bohuslän et af Norges vigtigste kornområder. Siden var fiskeriet i perioder væsentligt og gav tillige beskæftigelse på land. Dertil kom kystfart og handel over Kattegat med produkter fra land- og skovbruget.

Fra nyere tid stammer beretninger om de store sildeperioder, som gjorde området rigt. Havnebyen Marstrand oplevede således flere storhedsperioder, men fattigdom hærgede, når silden var væk. Denne skiften prægede fortsat Bohuslän, efter at det ved freden i Roskilde i 1658 blev svensk. I årene 1747-1808 oplevede man rige sildefangster, som blev behandlet af sildesalterier og trankogerier. Den kirkelige bevægelse "schartaunismen", som minder om Indre Mission, havde betydning i Bohuslän langt ind i 1900-tallet.

I slutningen af 1800-tallet tog industrialiseringen fart; fra stenbrud ved kysten eksporteredes brosten til Europas gader, en virksomhed, der ramtes hårdt af asfaltens indtog i 1920'erne og 1930'erne. Langs kysten arbejdede også mindre bådeværfter, men først med etablering af Uddevallaværftet i 1945 (nedlagt 1986) kan man tale om egentlig skibsværftsindustri. Her er også bilindustri, og Lysekil har petrokemisk industri.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig