Franz v. Jessen, 1870-1949, dansk journalist og forfatter. I 1890 blev v. Jessen ansat ved Århus Stiftstidende, og han kom i 1897 på Nationaltidende, der udsendte ham til flere storpolitiske begivenheder. 1910-12 var han redaktør af dagbladet Riget, og 1913-30 var han ansat ved Berlingske Tidende, og derefter igen ved Nationaltidende. De gennemgående træk i v. Jessens journalistik var faglig dygtighed, især på det udenrigspolitiske område, og en seriøs tone; politisk var han konservativ. Hans erindringsbøger og især romanen Katja (1912) med russisk miljø vandt stor udbredelse.
Franz v. Jessen
Faktaboks
Franz v. Jessen
- Født
- 1870
- Død
- 1949
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.