Francisco de Toledo, 10.7.1516-15.8.1582, spansk vicekonge af Peru 1569-81. Under Toledo blev koloniadministrationen i Peru sat i system. Med indførelsen af et tvangsarbejdssystem (mita) optimerede han udnyttelsen af indiansk arbejdskraft, bl.a. i de ekstremt rige sølvminer i Potosí, som gjorde Peru til Spaniens måske allermest værdifulde koloni. Med henrettelsen af Tupac Amaru knækkede Toledo i 1572 den sidste inkaiske modstand. Toledo blev kaldt hjem i 1581 og fængslet.