Francisco Sanches

Faktaboks

Francisco Sanches

Francisco Sanchez

Født
1551
Død
1623

Artikelstart

Francisco Sanches var en fransk læge og filosof af spansk-portugisisk-sefardisk-jødisk herkomst. Han var professor både i filosofi og medicin ved universitetet i Toulouse.

Som filosof havde Sanches et skeptisk syn på erkendelse og vandt anerkendelse gennem sit værk Tractatus quod nihil scitur (Afhandling om, at intet er erkendt) fra 1581. Heri afviste han skolastikkens brug af Aristoteles.

Skepticisme

Francisco Sanches' skeptiske ideer om, hvad der kunne erkendes om den fænomenale verden, influerede andre filosoffers arbejde, blandt andet René Descartes. Sanches og Descartes delte synet på opdelingen af en indre og ydre verden, og deres udgangspunkt var at formulere den radikale tvivl, de hver især begynder deres respektive undersøgelser med, Descartes i Discours de la méthode (Afhandling om metoden) fra 1637. Sanches' værk bliver derfor ofte opfattet som en baggrund for Descartes’ afvisning af skepticismen.

Sanches er igennem de senere år blevet set som en betydningsfuld filosof i skepticismens historie på linje med Montaigne, Descartes og Hume.

På grund af sin skepsis blev Francisco Sanchez i 1600-tallet betragtet som en af kristendommens farligste fjender.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig