François Bordes var en fransk arkæolog, professor i Bordeaux 1956-81. Bordes var en fremtrædende udforsker af palæolitikum; han indførte kvantitative metoder og udarbejdede en typeinddeling af flintredskaber. Flere af Bordes' studier blev udarbejdet sammen med hustruen Denise de Sonneville-Bordes.