Frøslevskrinet er i dag udstillet på Nationalmuseet.

.

Frøslevskrinet er et lille relikvieskrin fra ca. 1100-1150, der blev fundet i 1872 i Frøslev Mose i Sønderjylland. Skrinet er ca. 20 cm langt, 14 cm bredt og 8 cm højt og består af kobberplader med fremstilling af bl.a. Kristus som verdensdommer, korsfæstelsen og helgener eller apostle i stærkt farvet grubeemalje og med rester af forgyldning foruden et krucifiks. Den oprindelige trækerne er gået til.

Skrinet er sandsynligvis fremstillet i Sydeuropa og ikke, som det tidligere har været foreslået, i Danmark.

Frøslevskrinet tilhører en karakteristisk gruppe på en halv snes skrin, som nu er spredt på museer i Europa og USA; tre findes i Italien. Da Frøslevskrinet i 1872 blev fundet i Sønderjylland, hørte området til Tyskland, men det blev illegalt bragt over grænsen til Danmark. Skrinet befinder sig i dag på Nationalmuseet.

Billedkunstneren Peter Brandes udsmykkede i 2004 koret i Gamtofte Kirke på Vestfyn med glasmalerier og et bronzekrucifiks inspireret af Frøslevskrinet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig