Farrar, Straus & Giroux, amerikansk bogforlag med en markant litterær udgivelsesprofil inden for international lyrik og skønlitteratur; grundlagt i 1946 som Farrar, Straus & Company af John C. Farrar (1896-1974) og Roger W. Straus (1917-2004). I 1955 blev Robert Giroux (1914-2008) chefredaktør, og i 1964 ændredes navnet til det nuværende.

Forlaget har bl.a. udgivet værker af en lang række modtagere af nobelprisen i litteratur. Blandt de skandinaviske forfattere, forlaget har udgivet, er Knut Hamsun, Pär Lagerkvist og Peter Høeg.

I 1994 blev Farrar, Straus & Giroux overtaget af den tyske mediekoncern Holtzbrinck.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig