FIA, Fédération Internationale de l'Automobile, international paraplyorganisation for 213 bilistorganisationer fra 125 lande; grundlagt i 1904. FIA har hovedsæde i Paris og er opdelt i to afdelinger: World Council for Touring and the Automobile (WCTA) og World Motor Sport Council (WMSC), der bl.a. arrangerer formel 1-VM. Dansk medlem af WCTA er FDM og af WMSC Dansk Automobil Sports Union.