Eurysaces' gravmæle

Eurysaces’ gravmæle står udenfor Porta Maggiore i Rom. Det er et gravmonument for en romersk bager og kan dateres til ca. 50–20 f.v.t. Det er et af de største og bedst bevarede begravelsesmonumenter til en frigiven.

Gravmonumentet er trapezformet med en kerne af cement og facader beklædt med travertin. Tre af monumentets sider er i store træk bevaret. Den fjerde side, østsiden, blev ødelagt allerede i 200-tallet e.v.t., da gravmælet blev inkorporeret i Den Aurelianske Mur.

I den senrepublikanske periode og tidlige kejsertid er der stor variation i udformningen af gravmæler. Eurysaces’ gravmæle er ingen undtagelse. Graven er dekoreret med vandrette og lodrette cylindre, som er blevet fortolket som ovne, kornmål eller dejtrug. Øverst på monumentet løber der en frise, som viser de forskellige trin i forbindelse med bagning: kværning af mel (syd), æltning og bagning (nord) og vejning af brødet (vest).

Gravindskrifterne på monumentet fortæller, at graven tilhørte en bager ved navn Marcus Vergilius Eurysaces. Ved udgravningerne af monumentet i første halvdel af 1800-tallet blev der fundet et portrætrelief i marmor af en romersk mand og kvinde samt en indskrift, som hylder kvinden Atistia for at være en vidunderlig kone, og fortæller, at hun var begravet i en urne formet som en brødkurv. Relieffet, som i dag er udstillet på museum Centrale Montemartini, menes at være et portræt af Eurysaces og Atistia og have siddet på østsiden af monumentet.