Esmeraldas, havneby i det nordlige Ecuador; 165.200 indb. (2008). En stor del af befolkningen i denne del af landet er sorte, og områdets kulturliv har et stærkt afrikansk præg. Byen voksede stærkt efter 2. Verdenskrig i forbindelse med udbygning af bananproduktionen. Rørledningen fra oliefelterne i NØ-Ecuador ender her, og olieraffinaderi og -eksport har givet byen ny vækst.