Faktaboks

Erwin Freundlich
Født
29. maj 1885
Død
24. juli 1964

Erwin Freundlich, 29.5.1885-24.7.1964, tysk matematiker, fysiker og astronom, der på Albert Einsteins foranledning undersøgte Merkurs bane for relativistiske effekter. I 1920 oprettede den preussiske kulturminister et Einstein-institut på det astrofysiske observatorium i Potsdam, hvor Freundlich først var chefobservator og senere professor i astrofysik.

Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 emigrerede Freundlich til Tyrkiet, hvor han var med til at skabe et moderne observatorium ved universitetet i Istanbul. 1937-39 var han professor i astronomi ved Karls Universitet i Prag, men nazisternes politik tvang ham i 1939 til at forlade landet. Han tog imod et tilbud om en stilling ved det nybyggede St. Andrews University Observatory i Edinburgh, hvor han konstruerede det første Schmidt-Cassegrain-teleskop.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig