Erik Eriksen Banner

Artikelstart

Erik Eriksen Banner, ca. 1484-28.3.1554, dansk højadelsmand af godsrig nordjysk slægt. I 1514 blev han lensmand på Kalø Slot, hvor han 1518-19 havde Gustav Vasa som fange.

Nært knyttet til Mogens Gøye opgav han først sent Christian 2.s sag. Men efter at han 1523 havde støttet Frederik 1., blev han rigsråd og fremmede i de følgende år Reformationens udbredelse. I 1533 ønskede han Christian 3. som konge, hvilket først lykkedes efter Grevens Fejde. Banner virkede energisk i administration, retsvæsen og diplomatiske forhandlinger og blev 1541 rigsmarsk. Han ejede bl.a. Asdal, Kokkedal og Ryegård.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig