Mogens Gøye

Mogens Gøye var en dansk rigshofmester. Han var søn af rigsmarsk Eskil Gøye (død 1506) og bror til Henrik Gøye. Mogens Gøye var far til bl.a. Birgitte og Eline Gøye. Han er blandt de rigeste godsejere i Danmarks historie.

Efter forældrene arvede Mogens Gøye godserne Krenkerup og Skærsø, og gennem sit ægteskab med Danmarks rigeste arving, Mette Bydelsbak (død 1513), kom han yderligere i besiddelse af bl.a. godserne Clausholm, Gunderslevholm og Torbenfeldt. Ved store godskøb øgede han sine besiddelser til i alt 12 hovedgårde og omkring 1500 bøndergårde.

Ligesom sin bror Henrik var Mogens under Christian 2. en højt betroet medarbejder. Det var det ham, der i 1514 drog til Nederlandene og blev viet til prinsesse Elisabeth på kongens vegne. Omkring samme tid blev han udnævnt til rigsmarsk.

Mogens Gøye blev længe anset for en tro støtte for Christian 2. Han var heller ikke blandt de oprindelige initiativtagere til at opsige kongen troskab og til at indkalde hertug Frederik (1.) som regent i december 1522. Gøye og med ham en gruppe østjyske stormænd skiftede imidlertid side i marts 1523 og gik over til Frederik 1., der belønnede Gøye ved at udnævne ham til rigshofmester.

Gøye forblev i de følgende år en af rigets mægtigste mænd. Han ser ud til at have været vellidt blandt bønderne og var med til at afværge et gryende bondeoprør i Viborg i 1531.

I løbet af 1520'erne viste Gøye ved flere lejligheder, at han havde vendt den katolske kirke ryggen og var gået over til den lutherske lære. Efter Frederik 1.s død i 1533 søgte han forgæves at få den lutherske hertug Christian (3.) valgt til konge ved herredagen i 1533.

Først efter udbruddet af Grevens Fejde året efter lykkedes det Mogens Gøye på et møde i Sankt Sørens Kirke i Gammel Rye at samle den jyske adel bag hertug Christian. Efter tronskiftet fortsatte han som rigshofmester, men hans indflydelse var dalende.