Enid Blyton var en engelsk forfatter til over 600 børnebøger. Hun blev uddannet som lærer i 1918 og underviste herefter i en årrække. Hun er en af de mest oversatte og bedst sælgende britiske forfattere nogensinde.
Enid Blyton
Faktaboks
Enid Mary Blyton
- Født
- 11. august 1897, London
- Død
- 28. november 1968, London
![Mindeplade for Enid Blyton i London](https://media.lex.dk/media/174636/standard_compressed_Blyton_blue_plaque.jpg)
De 5.
![De 5 i tv-serien 1978-1979](https://media.lex.dk/media/174669/standard_compressed_64582k-5187x5168ma.jpg)
De 5, som de blev portrætteret i tv-serien The Famous Five fra 1978-1979. Her ses Michele Gallagher som George, Marcus Harris som Julian, Gary Russell som Dick, Jennifer Thanisch som Anne samt hunden Timmy.
Enid Blyton er mest kendt for serien The Famous Five, dansk De 5, der er oversat til mere end 100 sprog. Den handler om to drenges, to pigers og en hunds opklaring af forbrydelser, skildret i et enkelt og letlæst sprog. Blyton begyndte serien i begyndelsen af 1940'erne og skrev i alt 21 bind frem til sin død. Efter hendes død skrev andre forfattere videre på den populære serie. Den udkom i Danmark fra 1956 og fik også her en stor læserkreds. Serien er blevet filmatiseret flere gange.
Enid Blytons eftermæle
Blytons bøger er blevet kaldt elitære, xenofobiske, racistiske og sexistiske, men de læses stadig, og Blytons talent for at fange sine hovedsagelig unge læsere er uomtvistelig. BBC udsendte i 2009 med James Hawes som instruktør TV-filmen Enid om Blytons fascinerende liv. Titelrollen spilles af Helena Bonham Carter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.