Empedokles fra Agrigent på Sicilien, ca. 490-430 f.Kr., græsk filosof, hvis tænkning er en reaktion på eleaternes analyse af begrebet eksistens og en videreudvikling af Pythagoras' moralfilosofi.

Traditionelt tillægges Empedokles to digte, skrevet i episke heksametre: Om naturen og Renselserne, men det er usikkert, om de oprindelig har udgjort ét digt.

Empedokles accepterer eleaternes standpunkt, at det, der eksisterer, må være uforanderligt og evigt, men han afviser, at det værende er ét. Universet som helhed er uforanderligt og består af fire uforanderlige grundelementer (ild, luft, vand og jord), som hele tiden indgår i nye sammensætninger og derved danner de ting, som vi opfatter gennem sanserne. Disse fire grundelementer er underkastet to andre elementer eller kræfter, Kærlighed og Strid, som skiftes til at dominere såvel Universet som de enkelte ting.

Ifølge Empedokles er ondskaben kommet ind i verden, ved at menneskene er begyndt at slå levende væsener ihjel og spise kød. Mennesket må underkaste sig Kærligheden og ophøre med at spise kød, fordi menneskesjælen går fra ét legeme til et andet. Ligesom hos Pythagoras spiller sjælevandring en vigtig rolle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig