Emilijan Stanev, 1907-1979, bulgarsk forfatter. Han udgav fra 1931 en række socialt engagerede fortællinger uden at forfalde til den skematiske behandling, der især efter 2. Verdenskrig kendetegnede den bulgarske litteratur. I sine senere romaner skildrer han bl.a. krigens indvirkning på mennesket, og i den historiske roman Legenden om Sibin (1968) undersøger han menneskets skæbne i historien.