Emil Horneman

Faktaboks

Emil Horneman

Johan Ole Emil Horneman

Født
6. maj 1809
Død
29. maj 1870

Artikelstart

Emil Horneman var en dansk komponist og musikforlægger. Han var elev af Kuhlau og J.P.E. Hartmann. Emil Horneman etablerede i 1844 en kunst- og musikhandel i samarbejde med først C.W. de Meza og siden Emil Erslev.

Emil Horneman skrev musik til undervisningsbrug og folkelige sange, heriblandt Dengang jeg drog afsted og Højt fra træets grønne top (begge 1848 og med tekst af Peter Faber). Emil Hornemans melodi til sangen Kongernes konge (1848, tekst af Ernst von der Recke), der var aktuel under Treårskrigen, har fået en renæssance i begyndelsen af 2000-tallet under den officielle modtagelse af faldne danske soldater fra krigene i Irak og Afghanistan.

Han var far til komponisten C.F.E. Horneman.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig