Faktaboks

Elisabeth Gjerluff Nielsen
Født
16. august 1957
Død
24. oktober 2022
Elisabeth Gjerluff Nielsen i 2017.
Byline: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Elisabeth Gjerluff Nielsen var en dansk sanger, guitarist og sangskriver. Hun debuterede med popgruppen Voxpop (1979-83) og blev solist i 1985 med albummet Elisabeth, der ligesom Lystens Ø (1986), Sotto Voce (1988) og Serenader (1991) indeholder et særligt kvindeligt perspektiv og sensuelle sange som Vidunderlig spild af tid (1991) og En sømand som dig (1985).

Elisabeth var en original og nyskabende figur inden for dansk rock og en flittigt benyttet tekstforfatter; hun har bl.a. skrevet sange til Søs Fenger, News og Sanne Salomonsen, til Dansk Melodi Grand Prix samt til filmene Ballerup Boulevard (1986) og Mørkeleg (1996). Hun var søster til Peter A.G. Nielsen og Jens G. Nielsen (se Gnags).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig